Kaktus og sukkulenter

Kaktus og stranddappere

Kaktus og stranddappere

Weekendens shoppetur resulterede i køb af både kaktus og sukkulenter. Så nu er der kommet lidt flere grønne planter i vores stue. Nogle af mine kaktus og sukkulenter har jeg sat op på gulvet sammen med mine elskede stranddappere; en slags bronze fugle figurer af en nordjysk kunstner Lars Stender.

Jeg er blevet fanget lidt af kaktus trenden her de sidste par måneder og det har præget mine plante indkøb 🙂 sukkulenterne har jeg været vild med i mange år. Både som indendørs og som udendørs på terrassen.

Kaktus trenden er stadig pæn hot her i 2016, som jeg kunne læse på Berlingskes hjemmeside, selvom trenden er svagt nedadgående. Men jeg synes faktisk, at kaktus’er er sjove i alle deres udformninger. Og jeg har ganske givet ikke købt min sidste kaktus endnu – og tror faktisk min største udfordring ved at holde liv i mine kaktus er ikke at vande dem ihjel. For i modsætning til mange andre stue-planter, må de jo gerne tørre ud! Den øver jeg mig så lidt på 🙂

Men jeg elsker at gå og nørde lidt med mine planter. At købe nye, rykke rundt på dem og finde de rigtige urtepotteskjulere og alt det der. Lidt ligesom når mænd kigger på biler og udstyr formoder jeg 🙂

Et andet stort hit på plantefronten hjemme hos mig er mine planteplaneter. Atså planter, der “svæver” i en klump jord omviklet  med kokos tråde. Dem kan du læse mere om under: planteplaneter; og fornemmer at der snart er en ny planteplanet på vej ind i min samling (jeg har en planteplanet, der er gået ud og som ikke ser ud til at komme igen, så det er vel en meget god undskyldning 🙂 )

Herunder kan du se nogle af mine kaktus og sukkulent indkøb:

You may also like...